Dette indlæg bliver det sidste på denne blog. En masse ting er sket de sidste par uger, og som de fleste nok ved er det ikke positivt. Dette bliver et langt indlæg så forbered jer allerede på det. Når men det hele startede nok med som de fleste ved at jeg har haft en svær tid hos min første værtsfamilie. Min værtsfar fik konstateret kræft, og det vendte om på alting. Ikke nok med jeg allerede havde det svært med alle de mange regler de blev ved med at lave, skulle alting nu vise sig at blive endnu værrer. For hver dag der gik blev min værtsmor mere og mere sur, mere og mere vred, og mere og mere hadfuld. Og desværre var det kun på mig hun blev det. Små ting var pludseligt verdens undergang, og den mindste chance hun så til at kunne skælde mig ud brugte hun. Aldrig i mit liv har jeg prøvet at være sådan et nervevrag som jeg var de sidste 3 uger jeg var hos dem. Min værtsfar og jeg havde det faktisk rigtig godt sammen, og han var begyndt at forstå mig, og hvad jeg havde brug for som teenager - men moren derimod kunne nu slet ikke forstå noget. Bare som et eksempel: Curfews som de fleste nok ved har vi ikke meget af hjemme i Danmark, men herovre er det noget helt andet. De fleste på min årgang herovre har et curfew der hedder 10-10:30. Da jeg så for første gang hang ud med nogle af mine venner i jeg ved ikke hvor længe fik jeg pludselig en besked kl. 8 "time to get ass home" Så jeg valgte at spørge et par dage senere om jeg ikke kunne få et der var lidt senere. Hun sagde 9 var sent nok for en pige på min alder, hvor jeg så spørger nu hvor jeg blir 17 om 1 dag om det ikke var okay at vi sagde 9:30 hvorefter hun går helt amok, sviner mig til, siger jeg er en forkælet møgunge og jeg vil bestemme alt selv. At jeg ikke laver en skid derhjemme osv osv osv. Når, det gjorde godt nok ondt indeni men jeg kæmper, for jeg vil ikke miste min hest, og min chance for at komme til rodeos. Hele den næste uge regner det, og desværre betyder det ingen mulighed for at ride i vores arena, så de dage jeg har mulighed for det rider jeg ude på marken, men desværre er det også rigtig vådt :( Torsdag finder jeg så ud af at min værtsfar tager til England for at være sammen med sin søster hvis baby er blevet syg. Han kommer ind til mig om morgenen og siger at jeg må holde ud de dage han er væk, for han ved godt at min værtsmor er meget stresset, og sur men at det nok skal blive okay. Og held og lykke denne her weekend til mit finale stævne. Indeni vidste jeg godt at når han var væk, skulle der nok ske noget forfærdeligt, men jeg skubbede den tanke væk igen. Dagen gik, og hun snakkede ikke til mig en eneste gang. Hver gang jeg spurgte om hun havde brug for hjælp til børnene sagde hun nej det havde hun styr på. Hun fik mig godt nok til at føle mig som om jeg var den mest hadede person på hele jorden. Næste morgen gør jeg mig klar som jeg plejer, går ind i køkkenet for så at få afvide at jeg skal pakke min kuffert, fordi jeg skal bo med min område rep. Hele weekenden for hun har brug for at være sammen med sine egne børn. Jeg spørg hende så: Hvad med mit stævne? Det er finalen, og hvis jeg ikke kommer til det får jeg ikke nogle af de præmier jeg har betalt, og vundet mig til.
Det var hun ligeglad med, jeg ville blive hentet efter skole. Ingen ord kan beskrive hvor ondt det gjorde. Alt det jeg havde arbejdet for, alle de præmier jeg pt stod til at vinde.
Når men efter det skete der en masse, hun skrev til mig mens jeg var i skole den dag" Im done with you" så en anden dame skulle nu vise sig at blive min værtsmor - troede jeg. Jeg fik flyttet alle min ting ind i hendes hus, men hurtigt fortrød hun. Hun fik job i en anden by og var rigtig gode veninder med min gamle værtsmor så hun stolede faktisk ikke på mig. Så 3 dage efter jeg flyttede ind blev jeg hentet efter skole af min område rep med alle mine ting, og et brev der sagde hun fortrød. Der ville jeg hjem. Min område rep fortalte mig at jeg ikke kunne bo hos nogle i Buffalo mere da min gamle værtsmor havde fået alt for mange mennesker imod mig. At sidde med det valg nu at skulle hjem til min søde mor og far, eller at lade dem finde en ny familie var svær. Jeg ville jo bare gerne blive hos mine veninder og kæreste :(
Alt det her har gjort mig til en anden person føler jeg selv. Jeg føler mig alene. Føler at jeg ikke længere er den glade pige jeg plejer at være, den pige som jeg vidste alle ville det bedste. Og det hele er hendes skyld.
Så de sidste par dage havde jeg boet hos min område rep med alle mine ting i kasser, med 0 viden om hvad der skulle ske. Dette skulle heldigvis vise sig og ændre sig da en af mine HS rodeo veninders mor pludselig skrev at de med glæde ville tage mig ind! Tårene flød ned af mine kinder, bare ved tanken om at det måske ville ske. Så det er hvad de arbejder på nu. Det sidste der skal på plads er skolen, og så går turen ellers til Emporia Kansas, 5 timer væk fra Buffalo :-) Kommer til at savne mine venner forfærdeligt, men heldigvis har jeg rodeo til at se nogle af dem + jeg kommer tilbage til sommer. Men det bliver rart at starte på ny.
Derfor er dette det sidste indlæg på denne blog, da jeg laver en ny om det nye sted.
Og som man føler alting begynder at lysne sig, kommer der endnu en sky på himlen. Min bedsteven, min gudfar, min morfar har fået erklæret kræft igen :( Denne gang i knoglerne og leveren, og han er meget syg. Ingen ord kan beskrive hvor meget jeg har lyst til at slå hovedet ned i et bord og skrige. HVORFOR?! HVORFOR?! Af alle mennesker, hvorfor ham! Hvorfor fucking helvede nu? HVORFOR os! Jeg elsker dig morfar, og hvis du vil havde jeg kommer hjem, kommer jeg! AF alle mennesker, er jeg den der elsker dig allermest. Du min bedsteven, du min anden halvpart!
Håber dette indlæg gav jer en forståelse for hvad der er sket/sker, og dette er også en grund til at jeg ikke har svaret de fleste i indbakken og på min væg. Alt for mange har spurgt til at jeg har kunne svare tilbage + jeg er ikke lige på toppen pt. håber i forstår dette.
knus
Alexandra
