Ligger ligenu i min seng, med min computer (selvfølgelig), min telefon, og det sidste af mit danske slik.. Er lige kommet ud af badet, efter en hård dag. Ja hvad kan jeg sige, en hård dag kan man vist snildt kalde det.. Idag har vi spillet district finals og endte op med at tabe i finalen (desværre :-() men at blive nr. 2 i hele Oklahoma, synes jeg personligt er mere end okay. Desværre lavede vi en masse ups'er i finalen, og det kostede desværre sejren :( Ellers havde vi spillet, ud over det sædvandlige. At vinde semifinalen 3-12 er vist mildt sagt fantastisk, og at tabe 5-6 i finalen er flot!
Men igen, hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg glad for at fastpitch softball nu er slut. Følelsen af aldrig rigtig at kunne slå igennem, da han allerede havde sat holdet da jeg kom, og al den tid det tog, var jeg begyndt at blive ret træt af. Jeg har de sidste par uger savnet at være sammen med min familie, og faktisk bruge tid på det jeg elsker allermest hernede, min stjernehest Annie! Så det første jeg gjorde da vi kom hjem, var at hente hende ind fra marken, ride hende, og vaske hende. De af jer som har hest, kender måske den helt specielle følelse der er mellem en hest og rytteren. Den oplevede jeg for første gang med Annie igår!! Den helt unikke følelse, af et helt specielt venskab. Et bånd, som ingen ord kan beskrive:
Vi trænede op til stævnet i weekenden, og hun gjorde det bedre end formidabelt! Aldrig har hun lystret mig så godt, og forstået 100 % de signaler jeg har givet hende som hun gjorde igår.. Da jeg så hoppede af hende, for at flytte nogle ting, placerede jeg hende over ved hegnet. Normalt står hun der og venter lige så fint. Men igår skete der for mig personligt noget helt specielt. Jeg gik væk fra hende, og kiggede pludseligt tilbage, da jeg kunne hører skridt. At se Annie gå bag mig, gumlende, med hovedet sænket, var en ubeskrivelig følelse. At opleve en hest gi dig, hendes fulde respekt og troskab, er ikke noget man oplever hverdag. Hun fulgte efter mig ligemeget hvor jeg gik, og hvad jeg bar. Aldrig undveg hendes blik fra mig. Og så at få af vide af mine værtsforældre, at de aldrig har set den hest være sådan før udover med Marc da han vendte hende til mennesker er vildt! Alle de timer hvor jeg har nusset med hende, og brugt tid på hende. Alle de guffer hun har fået, hvergang hun har båret mig igennem noget. Alle de oplevelser vi har fået sammen, har lavet et helt specielt bånd. Aner ikke hvad jeg skal gøre den dag jeg rejser hjem igen, skal jeg mon tage hende med hjem, og gøre hende til spring hest? :D hmmm...
Imorgen har vi det næste HS rodeo, denne gang i TOPEIKA! hele 5 1/2 time væk :-) ooohh goooooood jeg kommer til at døøøøøøøøøøøø - men okay, Sam kører med os, så klarer vi den nok. Aner ikke hvad jeg skulle gøre uden hende herovre. Savner min bedsteveninde Jannie hver eneste dag, og Sam ville aldrig kunne erstatte hende, men hun har heldigvis mange af Jannies træk. Så hun kan være min stand in for jannie - USA JANNIE <3 <3
Også lige en sidste ting, i mit MEGET lange indlæg.. Jeg elsker jer mor & far. Og i min tanker hele tiden. tak for alt i gør for mig. Hvad skulle jeg gøre uden jer...
godnat allesammen, min pude kalder på mig.
Alex
